Lokalhistorisk Forening
for Gislev, Kværndrup og Ryslinge Sogne

Ryslinge Sogn

Sognet er ret jævnt bakket i et højtliggende terræn, der mellem Krumstrup og Lørup Hede flere steder når 99 m.  Det afvandes i sin vestlige del gennem den af stejle sider begrænsede Sallingeådal, hvis udformning skyldes istidens smeltevandsmasser, da disse banede sig vej mod Odense Å.

Sognets østlige del afvandes derimod gennem Kastel Å, som via Vindinge Å strømmer til Storebælt. På vandskellet ligger bla. Kildemose. De fleste steder er jorderne lermuldede og frugtbare.

Ved sognegrænsen mod Gislev Sogn findes dog et sandet område, og på Lørup Hede og omkring Højvang mere stenede jorder.

I sognet ligger Nørremarksskov og Tøjstrup skov helt i nord, desuden Bredland Skov, Hestehaven og Pindsvinehave.

Klik på kortet, når musen føres henover, og kortet forstørres.

Kort over Ryslinge Sogn (identisk med Ryslinge Kommune indtil kommunalreformen i 1970) - jf. Trap, 1957.

Gennem sognet går landevejene Nyborg-Ringe-Assens og Fjellerup-Gislev samt helt i sydvest hovedvej 9, som i dag udgør Odense-Svendborgmotorvejen.

Følgende ejerlav findes i Ryslinge Sogn: Krumstrup Hovedgaard, Lørup, Ryslinge og Tøystrup Hovedgaard.

Ryslinge Sogn består af landsbyerne Ryslinge (1402) og Lørup (1438). I forbindelse med anlæggelse af jernbanen Ringe-Nyborg i 1897 opstod en ny by i Ryslinge Sogn - Fjellerup Stationsby. En del af stationsbyen ligger i Ellested Sogn. Den 27. maj 1962 blev jernbanen nedlagt, og dermed blev Fjellerup Stationsby til Fjellerup.

Ryslinge by havde 1745 indb. (2018).

Ryslinge

Ryslinge ligger i Gudme Herred og er nævnt første gang 1402 i formen Roslinge. Navnet er afledt af et navneord, glda. rotshl, som betyder rydning. Navne på inge, glda. ing er fortrinsvis oprindeligt naturnavne.

Ryslinge er som landsby en adelby, der modsat de middelalderlige udflytterbebyggelser ikke er anlagt ved udflytning. Ryslinge er en kirkeby.

I Ryslinge Sogn fødtes 1835 friskolelærer Lars Frederiksen, 1840 politikeren, gdr. Rasmus Christiansen, 1852 præsten Uffe Birkedal, 1857 højskoleforstander Grønvald Nielsen, 1880 politikeren A. Chr. D. Petersen.

Følgende bør nævnes i forbindelse med Ryslinge:

  • Sognekriken, der i katolsk tid skal have været indviet til Skt. Nicolaus.
  • Nazarethkirken, den første valgmenighedskirke i landet, er opført i 1866.
  • Christen Kolds hus på Ryslinge Mark (Højskole 1851-53).
  • Ryslinge Højskole oprettet i 1866.
  • Tøjstrup - hovedgård fra 1372. (Skrives i dag Tøystrup).
  • Krumstrup - i begyndelsen af 1500-tallet - en selvejerbondegård.
  • Skt. Anne Kapel - et valfartskapel opført omkring år 1470 - Ved kapellet lå en kildebrønd, hvor syge skal især have ofret lam. Efter reformationen blev kapellet nedlagt som valfartssted.
Sognekirken i Ryslinge

Sognekirken i Ryslinge

Den nuværende højskole er oprettet på foranledning af sognepræst Johannes Clausen og begyndte i præstegården, men rykkede i 1867 i egne bygninger. Højskolen var stiftet i tilslutning til Indre Mission og som modtræk mod valgmenigheden, men kom hurtigt i kontakt med den og blev en af landets mest kendte grundtvigske højskoler.

Den nuværende højskole er oprettet på foranledning af sognepræst Johannes Clausen og begyndte i præstegården, men rykkede i 1867 i egne bygninger. Højskolen var stiftet i tilslutning til Indre Mission og som modtræk mod valgmenigheden, men kom hurtigt i kontakt med den og blev en af landets mest kendte grundtvigske højskoler.

Nazarethkirken, den første valgmenighedskirke i landet, er opført i 1866, efter at Vilhelm Birkedal, der var sognepræst i Ryslinge, havde fået sin afsked i 1865 og menigheden ikke ville skilles fra ham. Kirken er udsmykket af Emil Hansen (Fløjte-Emil).

Nazarethkirken, den første valgmenighedskirke i landet, er opført i 1866, efter at Vilhelm Birkedal, der var sognepræst i Ryslinge, havde fået sin afsked i 1865 og menigheden ikke ville skilles fra ham. Kirken er udsmykket af Emil Hansen (Fløjte-Emil).

Christen Kolds hus på Ryslinge Mark. Her var højskole fra 1851-53. Højskolen flyttede Kold i 1853 til Dalby.

Christen Kolds hus på Ryslinge Mark. Her var højskole fra 1851-53. Højskolen flyttede Kold i 1853 til Dalby.

Krumstrup. Hovedbygningen, som på alle sider er omgivet af stensatte vandgrave, består af et trefløjet anlæg, hvis oprindelige del går tilbage til 1600-tallet.

Krumstrup. Hovedbygningen, som på alle sider er omgivet af stensatte vandgrave, består af et trefløjet anlæg, hvis oprindelige del går tilbage til 1600-tallet.

Et medlemskab af Lokalhistorisk Forening er en støtte til det lokalhistoriske arbejde i den tidligere Ryslinge Kommune

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk